A

Privat dagpleje nær Århus med pasning i skøn natur og med masser af nærvær og omsorg og god kost

Her har vi god tid til alting
Det er nemlig børnenes tempo, der bestemmer i Annes Private Dagpleje.

Børnene og jeg tager os den tid, der skal til og vil ikke ha' stress og jag som ingredienser i vores hverdag.

                   

Børnenes dagligdag er selvfølgelig struktureret, for det giver børnene ro og tryghed. Det er vigtigt at have rutiner, som børnene kan genkende og forholde sig til.

Men vi hænger ikke i en klokkestreng.

Hvis børnene er helt opslugt af en leg, får de lov til at lege færdig. Det kan godt betyde, at vi kommer lidt senere ud at lege, eller at vi kommer lidt senere ind til frokost.

I min dagpleje skal der nemlig være tid til fordybelse og nysgerrighed og jeg afbryder ikke den samhørighed, der er mellem børnene, når de har gang i en rigtig god leg. 

Og vi når altid det hele alligevel!

Under menuen "Vores dagligdag" kan I læse meget mere om, hvordan "God tid" kommer til udtryk hver dag i min dagpleje.

 Jeg har rigtig meget fokus på sprogstimulering og udvikling af sociale kompetencer og det kan I læse mere om under menuen "Mål og værdier".

 
Jeg håber, I får lyst til at komme på besøg og jeg vil glæde mig til at møde jer.
 
Kærlig hilsen
 
Anne
 

Sådan skrev Mads' forældre, da Mads skulle i børnehave

Kære Anne

 
Det har været med stor tryghed i hjertet, at vi har afleveret Mads hos dig i næsten 2 år.
 
Du er et varmt og dejligt menneske, med en enorm evne til at give ud af din omsorg og kærlighed
- en sjælden og værdifuld egenskab, som vi alle har nydt og lært af.
 
Mads har været en lykkelig dreng hos dig og du er verdens bedste dagplejemor.
 
Det er med stor vemod, at vi må sige farvel til tiden hos dig, men vi håber, at vi må besøge jer og I er altid velkomne hos os.
 
Du og din dejlige familie har betydet meget for os!

Ledige pladser

Hvis I er interesseret i en plads hos mig, er det vigtigt, at I henvender jer så hurtigt som muligt.
 
En del forældre kommer på besøg og bliver allerede under graviditeten skrevet op til en plads hos mig og når I har født og har indgået bindende kontrakt med mig, får I tilbud om at komme på besøg en gang om ugen startende et par måneder før pasningen skal begynde, sådan at barnet og jeg kan lære hinanden at kende stille og roligt.
 
Så ring og hør nærmere. Jeg glæder mig til at høre fra jer.
 

Privat dagpleje

 Min dagpleje er ikke en "sort" dagpleje, men en selvstændig dagpleje under Århus Kommunes Frit valg-ordning.
Jeg er godkendt af kommunen, som også fører tilsyn med mig og min dagpleje og jeg betaler naturligvis skat af indtægten fra dagplejen.

Få tilskud under Frit-valg ordningen

Annes Private Dagpleje hører under Frit Valg-ordningen i Århus kommune.
Det betyder, at du kan få tilskud fra kommunen til at få dit barn passet her hos mig.
 
Anne Troelsen | Skivholmevej 45, Borum, 8471 Sabro  | Tlf.: 20 12 88 24